havde ligget og prøvet på at fyre lidt op under dynerne juleaftensmorgen. han var hverken til at hugge og stikke i.
-det er jo bare som erstatningskaffe, sagde han.
-...ih, tak.
-jamen, det er det da.
- det er det ikke for mig.
- jo, det er det.
- nej, erstatningskaffe er, når jeg prøver på at gøre det med andre.
- så gør dét.
-du siger jo selv, at det ikke er godt nok.
jeg bad ham om i det mindste at ligge og holde lidt om mig. det gjorde han så, og jeg nød det i fulde drag. kunne mærke at han også syntes at det var rart. efter lidt tid bad han mig om at hente sin skrabejulekalender. jeg skulle lige til at gøre det, da han kastede sig over mig. perfekt.

vågnede i nat ved at jeg skreg. drømte at vi var blevet kærester igen og at han forlod mig igen. jeg lå på asfalten ude på vejen og skreg og skreg, som om jeg var blevet helt vanvittig.