29-6-05

Kære elskede Mathias !!

22 år…
22 år siden du kom til verden, lille og fin.
Forstår ikke det allerede er så længe siden..
Og fatter overhovedet ikke, det er mere end to et halvt år siden, du døde fra os…
Selvom det nogle gange føles som årtier..

To et halvt år, hvor du skulle have været i militæret, billetten havde du klar, og aftjent din værnepligt, - mon ikke du havde stoppet dér, tror ikke du havde fundet på at gå videre, men hvem ved..
To et halvt år, hvor du skulle have været i gang med den uddannelse du havde fundet frem til, datatekniker..
To et halvt år, hvor du måske var flyttet til Sverige med Andreas, som I drømte om..
To et halvt år, hvor du måske havde mødt hende du ville leve og flytte sammen med, få børn med..
To et halvt år..

Kære Mathias, hvorfor steg du ind i den bil ??

Kære Mathias, det gør SÅ forbandet ondt at leve videre uden dig, uden Andreas…
Det gør SÅ ondt at se andre leve det glade ungdomsliv du, I, ikke fik lov at leve..

Kære Mathias, jeg savner dig så vildt, mangler dig altid, lærer aldrig at leve med, du og Andreas ikke er her mere…
Det er bare så forbandet uretfærdigt for os allesammen !!

De allerkærligste hilsener mor.