4 dage på Roskilde. Lillesøster på besøg. Lillesøster hjem med tog. Veninde på besøg. Jeg er en enspænder af natur og al denne socialisering uden pauser stresser mig, gør mig irritabel. Jeg skjuler det naturligvis og hygger om mine gæster.
Min syge lillesøster plejede jeg med irsk te. (Du får lige opskriften: lidt ahornsirup i en kop, nelliker stikkes i kanten på en tyk citronskive som lægges i koppen, et skvæt cognac/whiskey/brandy - det hele overhældes med kogende vand). Meget aromatisk og godtgørende. Næsten som Onkel Prebens eliksir. Jeg arrangerede også fodbad med eucalyptus og lavede lækker krebsehalesalat på nybagt brød. Jeg lejede film og købte snoller og gav frokost på Granola. Jeg har ikke sovet godt mens hun har været her, hun hoster frygteligt meget om natten.
Nu er N på besøg. Jeg nåede kun akkurat at gøre hytten ren og vaske tøj fra jeg havde fulgt søs på banegården med alt hendes Roskilde habbengut til N ankom. Jeg lavede Vitello Tonato til aftensmad og så var vi i Blockbuster og leje film og købe snoller igen. (Shit alt det slik, jeg får spist). I morgen tager vi til Malmø hele dagen. Og så skal vi se nogle udstillinger, vade rundt, se de to andre premierefilm vi har lejet bl.a 'Drive' og på vinbar. Det hele er virkelig hyggeligt. Jeg elsker at have besøg. Jeg savner bare en pause ind imellem. Jeg vil gerne skrive og læse som jeg plejer. Jeg bliver faktisk lidt desperat, når jeg ikke kan komme afsted med det, og jeg føler man skal snakke hele tiden og underholde og varte op.
Nu har jeg fået købt Skyatlas - ja, kapitulerede og købte den i den danske oversættelse. Kan ikke vente med at gå i gang. Men det er i forvejen sent og jeg skal til spinning i morgen tidlig, så jeg burde ikke...
Dette siges om Skyatlas: "Romanen formår at få historisk rejsefortælling, intim brevroman, journalistisk thriller, mareridtsrealisme, dystopisk sci-fi og post-apokalyptisk fiktion til at hænge sammen i en glidende bevægelse". Det kan jo ikke andet end at få læselysten til at krible frem.
Sidst jeg bevægede mig ud i dystopien var det med Super Sad True Love Story - vores tids tendenser taken to the extreme, den yderste konsekvens. OMG jeg elsker scenen på den Amerikanske ambassade i Rom, hvor bogens antihelt Lenny bliver forhørt af den computergenererede immigrationsodder, som hele tiden hører forkert: Lenny: "Some Italiens" - the Otter: "You said some Somaliens". (Det minder mig sjovt nok om jobcentret jf. mit dagbogsindlæg "Himmelråbende Inkompetence"). Hmm, måske man skulle genlæse den også? Den kunne godt bære en genlæsning.
Well, I næste uge har jeg et par dage alene før jeg tager til Skagen. Uge 29 med Drypgåsen, Knæleren, Tægen, Bekim og Røv. Yup, gonna be a party. Og vi skal slå søm i på Havnekroen. Og grille ved den tilsandede kirke. Og morgenbade ved Kandestederne. Og fræse i Minien. Og soppe ved grenen. Og drikke Kim & Connies. Og spille DickOlympics (ikke så frækt som det lyder). Og spise Mozartboller (WTF is that anyways?) Godnat.