18 år siden

Som en magnet...

Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
7 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
9 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
3 år siden
Den Forkerte Chili.
Kenny Raun (...
9 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
2 måneder, 14 dage siden
Jeg stikker af, når han skriver, om vi skal ses. Men jeg tog telefonen, da han ringede. Og jeg var ved at stoppe bilen hos ham, men jeg kørte videre.

Og jeg ved, at han er student fra 88. Det er 11 år før mig, så er han nok midt i 30erne. Det er jo også for meget. Og jysk, ikke at det gør noget, men det er han.

Og samtidig ved jeg, at det ikke har noget at gøre med, om det ham eller ej. Det kunne være så mange, der havde dette magntiske indtryk på mig, hvor jeg ikke ved, om jeg tiltrækkes eller frastødes. Om det er min modpol eller. Eller jeg ved ikke.

Og det er jo sødt, at han synes, jeg er skøn. Sidder og føler mig lidt mere skøn, når han skriver det. Og det er rat, at nogen synes, man er dejlig. Men ville ønske, det var en, der kendte mig noget bedre.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Som en magnet... er publiceret 10/09-2005 21:59 af Engel.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.