19 år siden

"Palle alene i verden"

Vil du være min ven?
Mille33
10 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
7 år siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
9 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
9 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
7 år siden
Еnke
Halina Abram...
4 år siden
Vægttab og jobsøgning
Racuelle Hei...
4 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
5 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
9 år siden
Første indlæg og ny tid
Miriam Lidbe...
5 år siden
Jeg er her for at skrive
Bjørn Langki...
2 måneder, 1 dag siden
At miste styrringen og jo...
Bastian
9 år siden
Fremtiden er nu...
Bjørn Langki...
3 måneder, 11 dage siden
Et tomrum
Katrine Søre...
8 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
3 år siden
Der var engang.
Ruth Christe...
5 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
8 år siden
Jeg er begyndt at pakke for alvor nu, erbegyndt at rydde op i skabe og skuffer efter 17 år i dette hus og i det ægteskab, jeg nu er færdig med.

Jeg har haft dagen i dag helt alene til dette formål. Dvs jeg kørte min ex på arbejde kl. 5 i morges og skyndte mig hjem i seng igen, efter at ha' bestilt tlf.vækning til kl. 8,30 hvor jeg syntes min dag skulle begynde for alvor. Jeg vågnede kl.9 UDEN at ha' hørt telefonen, og blev lidt sur på mig selv. Kan jeg ikke engang klare det alene ???
Puha... Jeg har så mange tanker om det at tage ansvar for mig selv i min nye tilværelse, om det at tage beslutninger selv, og det at gøre tingene selv osv - og så starter jeg bare dagen med ikke selv at kunne komme op, når jeg ønsker det..!!
Det har vist medført at jeg i dag bare har lagt mærke til alle de ting, jeg ikke selv kan finde ud af, og al min tvivl når jeg skal beslutte mig, og jeg har mærket mine egne begrænsninger så meget, så det har været lige ved at køre mig helt ned.

Måske er det hele en reaktion på, at det NU er ved at være alvor, det er tæt på med flytningen, det er lige før jeg for alvor forlader de seneste 17 år. Det er NU jeg skal stå på egne ben, det er NU jeg skal finde ud af at være voksen selvstændig kvinde, det er NU jeg skal lade den lille uselvstændige pige inden i mig vokse og tage ansvar for mit liv.

"Lillepigen" har grædt mange tårer i dag, har følt sig "palle alene i verden", har i den grad savnet en favn at kravle ind og blive trøstet i, men den favn, jeg savner, er jo 200 km væk herfra og har travlt med så meget andet, der også er vigtigt lige nu.

Alt det her er ikke beklagelser, bare konstateringer af at sådan er det lige nu. Det er åbenbart en del af den proces jeg skal igennem, før jeg når til punktet med glæde og tilfredshed.
Ja, bare en del af de famlende skridt jeg tager på livets vej, min vej, men somme tider falder jeg altså lidt over mine egne ben, træder et par skridt baglæns og må sunde mig lidt, før jeg igen kan ranke ryggen og gå fremad - sådan er det vist bare....

OG det gør jeg så nu, ranker ryggen og går videre... tømmer endnu et par skabe over i flyttekasserne.....

Alt er som det skal være..!!

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget "Palle alene i verden" er publiceret 18/01-2003 18:14 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.