Så ringer min kære fætter hér fra Schweiz i går, og spørger, om jeg vil med i byen igen. Tjo, gerne egentlig; der er ikke såå længe til, jeg skrider hjem igen, så..
Men! det var nu ikke bare almindeligt "i byen". Nej nej. For det første har alle (næsten) unge med kørekort hér i Schweiz deres egen bil. Luksusrotter! Jeg misunder dem. Og de elsker at køre. Så vi kørte sgu da bare lige til Tyskland, og gav den gas i den største festbygning nogensinde! 4 etager og meterlange dj-pulte. Det var en oplevelse! og den gode af slagsen.

Og så på vej hjem fra Zürich HB sådan en tidlig varm morgen i toget, til synet af den smukkeste solopgang; så er livet rimelig ok!
Og så at træde ud på perronen i Nänikon-Greifensee og mærke en let brise gennem håret og duften fra søen og komarkerne, og bare tæer på den lidt ru asfalt og solopgangslyset direkte i ansigtet.. dét er hjemme!

Og nu venter en alt for varm dag.