14 år siden

Mellemtid

Surkål
Vina Frank (...
5 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
10 år siden
Bliver jeg nogensinde god...
Jønsse
9 år siden
Dagen tiltaget med 3 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
9 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
9 år siden
Gymasie-grammatik & hygge...
Ash Renashan...
11 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
14.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Hund - hvad sker der...?
Michala Esch...
17 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
12 år siden
Dobbeltmoralsk miljøforkæ...
Merida Dunbr...
6 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
7 år siden
Hovedafbryderen
Rud Stenfisk...
4 år siden
Vidunderlig dejligt med al det solskin.
Samtidig er det nærmest vindstille.
Jeg har fået en del havearbejde fra hånden og er næsten ved at komme mig ovenpå den forskrækkelse en musefamilie gav mig.
De var flyttet ind i køkkenet, et sted der i forvejen ikke er mit yndlingsrum, og i tiden efter fik jeg nærmest myrekryb når jeg var derude.
Huset her er indrettet, så jeg er nødt til at gå gennem køkkenet for at komme til toilettet, men jeg overvejede da et par ombygninger et par gange......mine ideeer er ikke altid lige gode.
Det er simpelthen så mærkeligt og fuldstændig ulogisk, det der med hvad man er bange for.
Jeg er fuldstændig ligeglad med edderkopper uanset størrelse.
En dag gik jeg ud og hentede post og tog stakken med ind i min seng, et sted der selvfølgelig skal føles trygt.
Et helligt sted i huset, nærmest.
Da jeg lukkede en af de tilsendte magasiner op, kravlede der en forholdsvis stor edderkop på siden.
Jeg lukkede bladet hårdt i og derefter op igen, tørrede resterne væk og læste videre.
Jeg skreg ikke, jeg overvejede ikke at ringe 114, jeg løb ikke halvnøgen ud på vejen og stoppede en 4hjulstrækker.
Underligt! - for de reflekser sætter synet af mus igang hos mig.

Idag har jeg, inspireret af alt mit TVkiggeri, musesikret døren ud til værkstedet.
"Bonderøven" gjorde noget lignende forleden.
Solen varmede mig sådan på ryggen mens jeg lå på knæ med skruemaskinen.
Havekatten kom en tur forbi og sagde at den også godt kan li at spise lidt om eftermiddagen, tak, men jeg lod som om jeg ikke forstod det, så den svansede hjem til sig selv igen.
I morgen tidlig vil den som sædvanlig sidde klar på terrassen når jeg står op, og den vil få gevinst.

Egentlig burde jeg være helt rundt på gulvet - men det er jeg måske også uden at vide det ? - ved ded at jeg befinder mig i kuk-kuk perioden mellem en scanning og et scanningssvar.
Koncentrationsevnen virker imidlertid rimelig intakt og jeg har heller ikke stammet.
Hm.
Måske er det vejret.
Well, nogle gange har livet jo lov til at være ukompliceret, trods alle eens forsøg på det modsatte.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mellemtid er publiceret 11/10-2010 17:00 af chi.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.