Kørte en tur til Ebeltoft i det strålende solskin sammen med min uforligneligt dejlige kæreste.

Kæreste.

Sjovt at bruge det ord om en anden kvinde. Jeg, der ellers altid pænt har fulgt konventionerne. Giftet mig med en særdeles acceptabel og succesrig mand, sat fire børn i verden med ham og i det hele taget ført en fuldkommen anstændig tilværelse i min kernefamilie i halvdelen af mit hidtidige liv.

Men uden at lytte til mit hjerte. Uden at være tro mod mig selv.

Og jeg, der for nylig besluttede at vælge kærligheden, selv om det betød, at jeg måtte splitte mine elskede børns univers, forlade mit trygge ægteskab og min mands økonomiske velstand og over for alverden erkende, at jeg har levet det forkerte liv. I sønderknusende mange år.

Men dagen i dag har jeg set og følt med min kærlighed ved min side. Den kærlighed, jeg troede, jeg aldrig skulle opleve. Alene denne dag har været prisen værd.