I hvert fald for en tid - jeg trækker stikket ud - jeg er gået ned med stress, eller i hvert fald er det så tæt på, at det er sidste redning.

Stress er massiv overbelastning/overstimulering med indtryk igennem længere tid. Det gør at man kører på adrenalin, samtidig med at man har sort samvittighed over alt det man ikke når, og at man ikke formår at tage vare på sig selv og slappe af. Afslapning er praktisk talt umuligt.

Men kroppen siger fra - og derfor hiver jeg stikket. Jeg vender tilbage når jeg er mig selv igen.

Jeg bør ikke læse min mail. Det bliver svært at lade være. Hvis jeg gør, så forvent ikke et svar, før jeg er ovenpå igen. I det hele taget, forvent ikke noget af mig.

Jeg vælger livet.