Livet i Lugano
LoneHK
7 år siden
Lidt af hvert...
Kianna Kitte...
11 måneder, 19 dage siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
7 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
6 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
5 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
1 år, 7 måneder siden
Dag nr. 5 på fyldepinden....
Gaffa Brandt
6 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
5 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
1 år, 11 måneder siden
Ryddedag
Sunstar31
4 år siden
ægte skriveglæde
Jette Peters...
2 år siden
Dancer in the Dark.
Camilla Rasm...
1 år, 5 måneder siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
2 år siden
Lana Del Rey
Christacia
6 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
3 år siden
Op på den hest!
Bastian
6 år siden
virkelighedsflugt
Ida Hansen (...
1 år, 2 måneder siden
Har været ude for en åbenbaring.

Med ét smeltede min fortid sammen med min nutid. Jeg fandt en glemt indre ro. En sindstilstand jeg troede var forsvundet for altid. Livet blev lettere og dagene mildere.

Hvad er så baggrunden for alt dette ?

Ja miraklet (store ord, men intet mindre kan beskrive dette) forekom i forgårs.

Min mobiltelefon gik i stykker !

STOP ....... Det er jo ikke sandt.

Som ved de fleste andre skelsættende begivenheder, har vi, i bagklogskabens navn, det med at glorificere de faktorer der igangsatte denne.

Rent faktisk løb den bare tør for strøm. Lige der i mine hænder døde den.For første gang i årevis havde jeg ikke fået opladet den.Forbløffelsen var total og en snigende følelse af angst og hjælpeløshed begyndte øjeblikkelig at vise sit grusomme fjæs i mit indre.

En god ven og følgesvend havde svigtet mig - lige dér, midt i en samtale.

Var det så der miraklet forekom?

Nej .. det var det ikke, for jeg sprang straks op og ledte efter opladeren ...og fandt den ubehjælpeligt viklet ind i et utal af gamle, skrottende, pensionerede opladere fra tider for længst forsvundet.

Med en trængende rygers desperate blik kiggede jeg ned på den sammenfiltrede bunke af ledninger og det var DER, LIGE der, miraklet indtraf.

Jeg tænkte simpelthen: "Det er livet sgu for kort til" og lod ledninger være ledninger.

Nu er det ikke sådan at jeg ikke er en kommunikativ person.

Faktisk lever jeg af det.

Det er det der skaffer hjørnesofaer og mobiltelefoner til resten af familien.

Men når det gælder privatsamtaler har jeg en meget maskulin indgangsvinkel.Man kan egentlig opsummere 90 % af mine privatsamtaler i en, der typisk ville ligne følgende:

"Det er Kenneth/Ace" (lidt afhængig af hvem ringer)

"Hej skat - Det er mor "

Pause

"Øh hej"

"Ville bare lige høre hvordan det går med dig og familien ?"

Pause

"hmmm ..det går fint...du får lige en af pigerne Hej hej."

Om det er dette faktum der pludselig gik op for mig og hjalp mig igennem den første dags abstinenser skal jeg lade være usagt.

Men som dagene gik sænkede der sig stille og roligt en indre ro over mig.

Kaffen smagte bedre, smøgerne blev nydt i ro og fred, der blev mere tid til at fordybe sig i familien (medmindre de selvfølgelig var på deres egen mobiltelefoner), der blev mere tid til guitaren og stille og roligt åbnedes mine øjne sig for at der var et univers, der helt autonomt havde sin gang sideløbende med mit mobilkommunikerende.

Tror jeg er blevet frelst.

Måske har jeg fundet vejen til Nirvana.


- og dog.....ladede min telefon op i nat.

Gå med kærlighed og åbne øjen

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nirvana er publiceret 28/11-2012 21:14 af Ace Burridge (Ace63).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.