XXXXX, jeg beder dig læse din forrige besked selv,

("Hej Ansu. Er du sød at ringe til mig. Vi bliver nødt til at finde en ny tid til samtale. Isteden for den 13.01 . Jeg kan onsdag den 11.01 kl 13 eller 12 kl. 15. Mvh XXXXX")

og blot et øjeblik føle efter hvordan sådan en besked KUNNE læses af en som mig. Når du "giver ordrer", når du er "pædagogisk", kan det nemt opleves som overgreb - jeg VED at du mener det godt (!), men du får mig til at føle mig som en crackbaby, med den kommunikation. Observatøren kan ikke adskilles fra det observerede - subjekt bliver til objekt ved ulige magtforhold. Jeg kan ikke omstille så hurtigt som du vil, hvilket chokerer mig at du ikke ved. Jeg gætter på stress, og en forfærdelig amoralsk arbejdsplads, men der følges jo bare ordrer. Søvn er mangelfuld og jeg stresset. -A