Kære dagbog.

Jeg kan mærke at mit humør er steget, jeg er ved at finde mig selv efter en tur i et dybt sort hul.

Mine fugle er ankommet til sjælland og det er en stor glæde. Hver dag når jeg kommer hjem fra skole bliver jeg modtaget af 4 glade fugle.

Martin og jeg er ved at have gravet kærligheden frem igen, hvordan man over hoved kan glemme kærlighden forstår jeg ikke. Det er helt klart ikke grundet mangel af kærlighed. Det er så lidt der skal til et kys og et kram og nogen kærlige ord. JEg elsker dig kan godt bliver for overfladisk nogen gange. Så er det dejligt når man får at vide hvor smuk man er og at jeg er hans puttemus. Ja sentimental og romantiske er vi vel alle sammen dybt inden i.

I dag bliver sikkert en spøjs dag, Martin har været ude at se håndbold, så han var hjemme klokken 3 inat og op igen klokken 7.45. Han er sikkert ikke meget vær idag men ok heller lade ham sove end at jeg skal passe på hvad jeg siger. Sådan er det når han er træt så er han lidt utålmodig men det er jeg også.

Nå men så var det jo min fødselsdag i lørdags sikken en dag. Mor gav ikke en lyd fra sig, det gjorde virkelig ondt indeni. Min stedfar kom over til sin mor hvor jeg var med Laban (Min hund). Det var et glædeligt gensyn kan du tro. Hvor jeg dog savner at have hund eller bare en lille kat.

En anden ting var at de mennesker jeg havde regnet mest med at høre fra til min fødselsdag forblev tavse. Min Sjæletvilling lars, min bedste veninde Lene og ikke mindst Tue. Min aller aller bedste veninde skrev et sødt kort og ringet det var skønt.

Det er lidt svært så længe vi bor på 25 kvadrat meter. Med fælles bad og køkken med andre. Håber snart vi kan få noget andet, så vi bare kan være os selv og gøre hvad vi vil.

Nå jeg må hellere slutte.