Jeg er blevet ramt af en følelse af tomhed i dag, er helt alene hjemme, og har ” kun ” mig selv at tænke på.. Men jeg har jo også kørt i højeste gier i næsten 14 dage, og pludselig er her tomt igen, ingen krav eller
forventninger, Pu ha tænk at det kan være skræmmende..

Jeg har virkelig skulle tage mig selv i de små nakke hår, for ikke at ringe ned og at høre hvordan det gik med André. Min fornuft siger mig, at jeg skal lade dem få ro til at vende tilbage til deres normale rytme, og at jeg skal vente med at ringe til onsdag som jeg plejer.. Meeen det er svært.

Min far har ringet et par gange. Dels for at høre hvordan det gik med André, men også for at høre hvornår jeg startede igen !! I søndags kunne jeg ikke dy mig og sagde til ham – det kan være at du er begyndt at savne mig !! Øh, jamen og så kom der en masse uden oms snak, ingen tilkendegivelser eller noget jeg kunne henlede til at det var det han mente.. Men det budte ikke komme bag på mig, for sådan har det altid været, og nok også derfor at jeg ikke blev såret..
Han kan fortælle vidt og bredt til de få kollegaer han snakker med og endda kunder, at han er glad for at jeg kører for ham og at han er stolt af mig, men han kan ikke håndtere at fortælle mig det..

Så dagen i dag vil jeg bruge til at tulle rundt, gøre lidt rent og så ellers samle kræfter til at komme i gang igen. Det er meget typisk, at efter at jeg for eksempel har haft ferie eller været syg, har de flyttet rundt på gaderne, temmelig frækt ik !! Men det føles i hvert fald sådan ;-) Det tager lige et par dage før computeren er opdateret igen..