Det har været noget af en dag i dag !! Jeg startede ( næsten ) dagen med at køre ud og få påmonteret 4 nye sommer dæk.. Så nu kan jeg klare mig lidt igen.
Tænk for snart 11 år siden ville dæk type / størrelse have ravet mig en pap and, og hvis nogle havde påstået at jeg i dag ville gå op i om fælgene var rene, ville jeg beskylde dem for at være fulde af løgn. Første gang jeg havde en punktering var jeg for stædig og stolt til at tilkalde hjælp, så jeg bladede instruktionsbogen igennem og fandt en forklaring. Siden hen har jeg oplevet hvordan MÆND har stoppet op og kikket på om jeg nu også klarede den, ikke noget med at tilbyde hjælp.. Nææ man kunne jo altid hjælpe hvis det nu ikke gik, og så ville man jo være dagens helt ;-) Jeg syndes nu at det er lidt komisk.

Kort tid efter at jeg var færdig med min montering blev jeg kaldet op – om jeg ville køre en mand der endnu ikke viste at hans kone var blevet slået ihjel, til Sønderjylland.. Hård kost men jeg sagde ja til turen.. Da jeg skulle afhente ham, kunne jeg med det samme se på hans ansigt at han havde fået beskeden. Det blev en lang tur, for hvordan trøster man en fremmed mand der lige har mistet hans kone. Han fortalte at de var bosat i udlandet og at hun var blevet påkørt af en bil.
Pu ha hvorfor er døden sådan et tabu her i Danmark. Hvorfor er vi ikke ret gode til at snakke om den, for den når jo os alle på et eller andet tidspunkt. Jeg bemærkede at han havde svært ved ikke at græde, han var sønderknust. Det værste er snart, at han ikke har mulighed for at hjem før på lørdag.

På vejen tilbage kørte jeg en smut ind omkring André. Jeg ringede selvfølgelig først for at sikkere mig at de var hjemme og at det passede at jeg ” bare ” kom forbi. Men jeg var da velkommen.
Desværre var han ikke lige i sit es i dag. Han havde lige haft en diskussion med de voksne vedr. knæ og albue beskyttere, så han var lidt mut. Han havde heller ikke ro i sig til at have mig på besøg. Men jeg fik da en kæmpe knus inden at jeg kørte.
Det der er mest svært ved ham er, at han er et andet sted følelses messing end et normalt barn. Et normalt barn vil gerne trøstes hvis det har slået sig eller er ked af det, men det skal jeg ikke regne med at få lov til. Han trækker sig ind i sit eget univers og så får ingen lov til at nærme sig ham. Det er svært og er blevet meget mere mærkbart jo ældre at han er blevet.

Michelle kommer hjem og holder mig ved selskab i morgen, når min svigermors engelske ven kommer. Claus skal til golf undervisning med den med den mellemste.

Jeg syndes at jeg er lidt træt i betrækket i dag ;-)