sad og rodede på nettet i nat - og nej ikke noget chat sjov. natascha 26 år sad og smølfede sit navn!

jeg indsatte mit fornavn og efternavn og vupti!
mit eget smølfenavn: slave smølf!

meget meget lidt flatterende. og min veninde kom endda til at hedde trylle smølf og min bror cool smølf. men jeg! slave smølf.

og når jeg tænker tilbage på weekenden: gud hvor det så passer!
"åh, andreas har du det dårligt? nej nej, bliv liggende, jeg laver te til dig. vil du også gerne have ristet brød?"
"skal jeg ikke massere dine fødder, andreas?"
"jeg kommer hjem til dig, så kan jeg lave lækker mad til os..."

manden droppede mig fordi han ikke elsker mig, og alligevel - alligevel står jeg nærmest i kø med mig selv om at få lov til at varte ham op. jeg elsker at hoppe og springe for ham.
ja, jeg render gerne i kvickly og ser om den cd er på tilbud.
ja, jeg kan bruge timer på at planlægge hvad jeg skal lave til os til middag.

jeg er lige præcis som jeg ikke vil være. jeg er en slave. for ham? næ, for mig selv. migselv og mine næsten tvangsagtige tanker om ham.
jeg ved at det ikke passer, men jeg tror at en lillebitte del af mig tror på at jeg kan få ham til at elske mig ved at gøre ham afhængig af mig. men jeg ved jo godt at det ikke er den rette måde...

jeg er en slave-smølf