Selvom jeg var forberedt på, at du ville dukke op, kom det alligevel bag på mig, da du endelig bankede på.
Jeg åbnede op, og dér stod du som en fremmed. Klar til at træde ind over min dørtærskel.
Jeg var lidt foruroliget, for jeg vidste du ville medbringe noget, men jeg vidste bare ikke hvad.
Og jeg bryder mig jo ikke om det uvisse. Sidste år vidste jeg heller ikke, hvad du ville medbringe,
men det har jeg til gengæld fundet ud af nu. Og det var jo en noget blandet kurv, må jeg sige.

Nå, men ind kom du da. Så må jeg jo bare vente og se, hvad du har med til mig.

Jeg rækker hånden frem, og siger "Velkommen 2005, godt at se dig".

Og tilføjer med sagte stemme "Måske".


V