Jeg keder mig..........................................................................................................................

De gamle er kommet hjem nu. De er så stolte af deres små børn.
Jeg har ikke hørt dem skæntes endnu og de har været hjemme i over en time. Jeg forstår det ikke. Men det er jo skønt.

Jeg har skrevet lidt videre på min "bog" Jeg foretrækker egentligt lige så meget at kalde den en historie for den bliver jo nok ikke meget længere. 42sider. 19 kapitler Med en masse sideskift midt på siden osv. 1½linieafstand, str 12 times new roman... hmmm. Det er svært at blive ved, det er nemt at miste interessen og glemme. I starten kunne jeg sagtens skrive et helt kapitel, nu er det svært at skrive en side... Troede sagtens at man kunne gøre det. JEg kommer også videre, for det vil jeg men spørgsmålet er bare om det bliver godt. Hvis man sidder og siger til sig selv at man bare MÅ finde på noget mere, i stedet for at lade lysten komme af sig selv, når den lyster det. Men jeg skriver... Jeg kan jo altid slette hele svinderiet og bare glemme den...
Men jeg ved bare ikke, om den er noget ved for andre heller....
En ung pige, skildsmissebarn, 1 (tvillinge-tror jeg) bror hun holder meget af, mors ekskæreste har voldtaget hende flere gange, lider stadig lidt af en spiseforstyrrelse, depression, svært ved at tackle at hendes forældre ikke er sammen, maler, hvilket er hendes helt store drøm at blive kunstner. Er en populær glad pige på overfladen......