Vågner med et tungt hovede og en følelse af, at jeg har noget at undskylde. Nok mest over for mig selv.

Der gik bare øl i den. Og sejrsrusen var så stor. Og stemningen god. Og måske var det bare for at fylde et tomrum, at jeg fandt mig selv i den situation. Jeg mener, det var jo ikke, fordi der var potentiale i ham. Og måske var det den lette sommerstemning. Han mente da også, at han skulle sove hos mig. Det mente jeg så ikke.

For det var jo bare kedsomhed og øl. Og så var han der. Og det er egentlig så usselt. For det handlede jo netop bare om, at han var der.