Kære elskede Mathias, kære elskede Andreas !


Årrh hvor er det længe siden, både siden jeg har skrevet til og siden jeg har set jer…
FATTER IKKE HVOR TIDEN FORSVINDER HEN !!!!

Men forsvundet er den…
Vi var til moster L.'s fødselsdag og med var selvfølgelig fætter M.'s lille, nej store datter…
Hun er lige over to år nu, og hende har I ALDRIG set !!!!!
SÅ kan jeg se, hvor lang tid der er gået siden den sindssyge dag i november 02 !
For fanden da hvor gør det bare ondt…

At se hende med jeres søstre, er næsten som at opleve jer med jeres fætter og kusine !!! I var lige så glade for dem, som hans datter nu er for jeres søstre..
Mon I ka' følge med og se dem alle tre, se hvor store de bli'r ??
12 år er tøserne nu – snart teenagere, kloge og fornuftige, fjollede og umulige…
Nærmest nøjagtig som I var engang………………

De savner jer osse, men snakker desværre ikke så meget om sorgen, jer, ulykken…
T. skal starte i en sorggruppe igen, håber det ka' hjælpe hende videre, og så håber jeg, det lykkes at finde en anden gruppe til N. der har ligeså megen brug for at få snakket med ligesindede… Hvorfor mon børnegrupper er lavet på tid, antal gange og ikke bare løbende til de kan undværes ?????

Tøserne har kikket billeder og hvor gør det ondt at se jer der, store dejlige drenge med jeres småsøstre… Der kommer lidt bemærkninger og jeg ka' se, de tænker meget..

De sidste dage eller mange, har jeg haft især én sætning kørende; da I stod i køkkenet engang og sagde "bare rolig mor, der sker ikke noget"…
Du Mathias havde været ude at køre med en og fortalte om, hvordan han havde kørt – I var kommet ret hurtigt fra Jylland til Sjælland……………………

Nogle siger stadig at tiden læger alle sår, - det gør den IKKE !!!!!
Denne sorgs sår heler aldrig, men er heller ikke dødeligt – bare åbent, om end lidt mindre nu..
Der skal bare ikke meget til at rive og flå i det igen så det bløder !
Og så gør det bare én så træt så træt… både fysisk og psykisk… næsten altid…
Tror vel pokker, når jeg aldrig ka' sove ordentligt; sover, men drømmer… og vågner 20 gange… eller går så sent i seng at jeg segner, og får alt for lidt søvn…

Alt er bare forandret, intet fungerer for mig og slet ikke økonomien…
Svært at sluge dén kamel – har aldrig ligefrem svømmet i penge, dét ved I nok, men nu !
Går og venter på svar fra kommunen, om jeg får pension…
Hende jeg var oppe og tale med sagde ja, men mon osse kommunen siger det ??
Ka' de mon nægte ?

Har I mon osse set at mormor nu ligger på Køge ?
Blødende mavesår, nu kræft i tarmen eller ???? Håber snart de finder et svar, - hun har jo ligget dernede siden sidste weekend…

Må hellere få sluttet, tøserne ska' ned og spille i Cirkus Benneweis og jeg skal i sorggruppen, men først lige til mormor…

De kærligste, sørgmodige og trætte hilsener
MOR !