Kære dagbog

Det er vidst meget længe siden jeg har skrevet. Det kniber lidt med at få tid til det hele. Især fordi Martin i denne uge er på det eplisi hospital. Jeg vil ikke ligefrem sigde jeg nyder at være alene. Jeg var hos ham tirsdag med hans forældre og skal derover igen i aften. Han kommer heldigvis hjem i morgen aften. Så er der kun 3 dage i næste uge. Det kan jeg måske overleve.

Derudover har jeg fået eksem i mit øre det klør og av hvor gør det ondt.

Jeg vil bare have min skat hjem igen. Helst idag det er ikke sjovt mere nu.

Nå men ellers er der ikke så meget at fortælle. Dagen går hurtigt eksamnen nærmer sig, det er bestemt ikke sjovt.

Nå men jeg vil slutte for denne gang.