Hey dagbog, - idag skrev en af mine hollanske venner til mig, - ham fra det online spil som jeg er holdt med. Det viser sig, at en som jeg snakkede med i det spil dengang savnede at snakke med mig...han sendte mig hans tale med hende. Når jeg ellers er som jeg var engang, så kan det ske...at jeg efterlader et aftryk hos folk...jeg snakkede bare med hende,..alligevel mener hun at hun så noget specielt i mig, siden at hun nu ville på min msn liste..nå ja, jeg sagde ok til at min hollanske ven, kunne give den til hende.

Det endte vist med at jeg fik hende til at være glad, over en beslutning hun havde truffet mht en kærlighed hun skulle træffe fra et andet land..jeg sagde til hende, at hun skulle gribe dagen, det kunne godt være at hun ville blive såret,..men hvad nu hvis!..det er bedre at sutte marven ud af livet, end at vende sig om ved døden..og finde, at man ikke har levet..tja, altid godt at kunne gøre andre glade..imens jeg selv aldrig finder den kærlighed jeg søger :) højest ironisk, at jeg altid skal være den ven...der holder modet oppe hos andre, når mit eget er forsvundet.

nå ja, hun ville også godt ha mig tilbage i det spil jeg forlod..men nej, jeg vil ikke mere...det er slut! var også bare for at snakke med mig der..men hun kan skrive til mig over msn nu..så må vi se om hun benytter sig af det...tja, men jeg er her...men jeg føler lidt at det spil..skulle jeg vennes fra..det kostede mig meget energi og tid....jeg havde min sjæl med i det..og det gjorde ondt fysisk...jeg kan ikke tillade at det sker igen.