Gad vide, om det er mig, der er blind for det. Har lige spist en plade chokolade og en pose lakrids. Sidder og overvejer, om det er en psykisk reaktion på alt det her med Martin, men på den anden side skal jeg jo ikke overanalysere alt. Sidder jo også og skriver opgave - det kunne det også være en psykisk reaktion på, for jeg var jo ikke sulten.

Damn...

Er blevet slået i hovedet endnu engang med hensyn til Martin. Har nok brug for at blive slået igen og igen, til jeg ikke kan bevæge mig mere eller tænke. Overvejer lidt, om jeg kan tænke på dette tidspunkt, siden jeg åbner døren, når han banker på. Men nogle mennesker har en underlig magt på en. Det er som om, at han rammer noget, som ingen andre har fået adgang til at ramme, siden vi sagde farvel. Men han har ramt det hos en anden siden mig - og lige meget, hvor meget jeg rationaliserer, kan jeg ikke med god vilje sige, at han er en reel fyr. Men én ting er, hvad min fornuft siger mig. Jeg har været så god til på den ene side at ignorere den - og på den anden side altid at overrationalisere. Har aldrig handlet følelsesmæssigt på andre tidspunkter end alle de gange, jeg kastede op. Men selv i de øjeblikke var jeg dybt bevidst om, hvad jeg gjorde.
Men Martin rører ved den følelsesmæssige del af mig. Derfor. Lige præcis derfor.