Hey det er godt nok længe siden....
Men som jeg skrev sidst, så er kærligheden sq besværlig og det gik da også temmelig hurtigt i stykker imellem L og mig... Nu er det eneste problem bare at jeg længes efter hende og det gør ondt hver gang jeg ser hende...og det gør jeg jo jævnligt da hun jo er min bedste kammerats lillesøster.... nå det går vel over på et tidspunkt, men jalousien bobler alligevel når hun er sammen med "stodderen"... Nå må lære at leve med det... Har haft følere ude på et par andre emner, men må vist konstatere at jeg ikke er egnet selskab i længere tid... tror jeg begraver mig i arbejde og så kommer til overfladen igen om et ½ års tid... ellers er single livet jo egentlig heller ikke værst; jeg mener jeg skal ikke stå til ansvar for nogen og jeg har ikke nogen røv irriterende svigerfamilie og.... men det kunne nu være meget rart en gang imellem at ha' en at forkæle lidt...
Fik en desperat fornemmelse af ensomhed en gang i sidste uge. Det gik op for mig at jeg ikke havde talt med resten af min familie i næsten 2 uger! Og vi bor i samme by. Hvis jeg skal tale med dem så er altid mig der skal ringe eller kigge forbi. Det gav mig egentlig tanken af at de er skide ligeglade med hvad jeg går og laver... er nok lidt deprimeret... men det var nu rart at få lidt luft...