Hvor er jeg helt igennem latterlig!!!
Åhhhh vågnede i morges, og GAL, fordi han ikke hvade skrevet. Flere gange (nok omkring 10gange) sagde jeg SVIN SVIN SVIN.. Og mente det så inderligt. Han skulle skrive... Skrive at vi blev nød til at ses idag, søndag. Dumme ham.
Og hvorfor? Hvorfor skal jeg tænke sådan, hver eneste gang der er noget der går mig bare en smule imod. Kunne jeg dog for fanden ikke bare vælge? ELSK ham eller HAD ham, af HELE DIT hjerte. Lige meget hvad. Ikke alt det der "idag er han sød" "idag er han dum" Det er så latterligt. Jeg er så BARNLIG. Hvis jeg bare kunne bestemme?
Hvad vil jeg så helst?
Elske eller hade?
Mit hjerte siger elsk
min hjerne siger had
Eller også er det omvendt, jeg ved det virkeligt ikke. Det hele indeni mig flyder sammen. Jeg kan ikke holde styr på hvornår jeg har lyst til at spise, eller ej.
Hvornår jeg er sulten og mæt.
Træt eller frisk.
Kan ikke mærke forskel på om jeg har lyst til at lave lektier eller se tv og slappe af på sofaen. Ved ikke hvornår jeg vil drømme og leve i virkeligheden.
Og det kan jeg leve med. Men jeg ville så gerne vide, hvornår og hvorfor jeg enten skulle elske ham, eller hade dl.
Jeg har ikke lyst til at være i midten her.
Jeg vil helst at det bare var en ting. At jeg ikke skulle være så forvirret.
Men jeg må hellere komme igang med den skide tysk aflevering. Der er da en ting jeg er sikker på! Jeg hader tysk, og jeg kan ikke finde ud af det.

Stella