Nu er der gået en uges tid og barnedåben er vel overstået. Min lille nevø var så sød i den dåbskjole som min mor havde syet specielt til ham. Og selvfølgelig med et bredt silkebånd i lyseblå. Det var min bror selv der bar ham. Og min brors kæreste gik ved siden af. Jeg stod fadder, sammen med min ene onkel, dåbsbarnets mors moster og hendes storebror.

Indtil han skulle dåbes var han meget rolig. Sad hos sin far og var faktisk ret interesset i noget han havde fået øje på oppe i kirkens loft. Men da vi så rejste os og samles om dåbefonden og præsten begyndte at spørge om det hun nu gør, blev min lille nevø mere urolig og begyndte at småklynke. Og da præsten så kom vand på hans hoved ! Så gik det helt galt. Han stak i et hyl og og begyndte at græde rigtig højt så man næsten ikke kunne høre hvad præsten sagde. Men nu var han altså dåbt og hed Rasmus. Kort efter forlod min bror og hans kæreste kirken med den hylende og grædende Rasmus. Vi andre blev gudstjenesten til ende og mødtes med dem udenfor bagefter.

Så kørte vi allesammen hen til min brors kærestes forældre. De lagde hus til festen. Der fik vi en masse dejlig mad. Min brors kæreste havde faktisk også fødselsdag den dag og det havde vi jo ikke glemt. Så min mor havde bagt en kagekone til hende og vi havde også gaver med til hende. Det blev hun lidt overrasket, men glad over.

Og så blev Rasmus hentet ind fra sin middagslur. Og så blev der ellers fotograferet løs. Der er vist ingen tvivl om at Rasmus var den mest fotograferede dreng den dag. Og den dreng der fik mest opmærksomhed. Alle skulle holde ham, snakke med ham, se ham, fotografere ham, nusse ham, rører ved ham, ja opmærksomhed fik han nok af den dreng. Og han lå bare der med sit alvorlige blik og fandt sig i det. Og gjorde antræk til at græde, hvis der var noget han ikke brød sig om.

Hen af ved aften begyndte folk at bryde op. Jeg kørte med mine forældre, og vi tog afsted ved 19.00 tiden. Vi skulle først hjem til dem. Der skulle jeg først pakke, inden jeg kunne køre (i min egen bil) de ca. 55 km hjem til hvor jeg bor, hvilket tager ca. en time. Så jeg var ret mørbanket da jeg endelig nåede hjem. Og jeg skulle tidlig op og på job næste dag !

Men det var en dejlig barnedåb og han er min nevø Rasmus.


Faster Dorthea