Hej Dagbog

Så sidder jeg stille her imendens sneen daler uden for og tænker på hvor var det en smuk afsked vi fik taget med mor i dag.

Der var da en del mennesker, og mange af dem her fra boligkomplekset, der var også nogle af mine venner også var min veninde oe hendes mor der, det var en stor trøst at hun var der.

Det var en smuk gudstjenste og en god prækende som præsten holdte, det var som hun havde kendt mor i mange år og hun talte til os "børn" som om hun var en nær ven.
Storsøster holdte også en flot tale til sidst.

Vi sang 4 salmer:

Nu falmer skoven
Dejlig er jorden
Altid fredig når du går
Jeg er træt og gør til ro

Det var alle nogle mor kunne lide.

Jeg bar igen kisten ud og jeg tænkte på at det ikke var længe siden sidst.

Men nu vil jeg slutte kære dagbog og jeg vil slutte med at skrive som til broder:

THE SHOW MOST GO ON

Hilsen
Flemming..