Har jo haft fri i dag, og prøvet at disponere min tid mellem fornuftig læsning og fornuftig oprydning/rengøring.

Da jeg i formiddags ville gå i gang med opvasken, kom jeg ved en fejl til at kigge ned i vores afløb. Føj for den lede. Kunne få øje på ting og sager. Fiskede, så godt jeg kunne, noget op med et pincet, men opdagede til min skræk at jeg kun havde fået øje på toppen af isbjerget. Jeg gravede videre, og bestemte mig undervejs til at jeg måtte have fat i noget afløbsrens, så det var jeg i Netto og hente. Hældte det i, ventede en time og efterhældte med kogende7varmt vand.
Jeg var ikke imponeret over resultatet. men nu var vasken jo heller ikke stoppet, bare fyldt med alt muligt der i hvert fald ikke skulle være det.
Kiggede under vasken, og begyndte at skille skidtet ad...og det var hvad jeg fik ud af det; mere skidt. Føj, føj, føj -det lugtede meget fælt.

M kom hjem, og hjalp lidt til, men klarede ellers det meste selv. Og efter et par timer, var afløbet så rent som det kunne være. Og opvasken blev taget. Men må indrømme at tidsplanen røg sig en tur.
M smilede, og sagde at det er det sædvanlige med mig. Jeg skal bare ordne noget forholdsvis simpelt, men finder alligevel altid noget mere besværligt, og meget mere omfattende.

Og så er det ikke engang løgn. Fx. præsterer jeg gang på gang at starte på en omfattende omorganisering af mit skab, selvom jeg egentlig bare skulle rydde op i soveværelset. Og efter et par timer, er resultatet værre end da jeg gik igang.

Men det var nu godt at komme til bunds i den her sag, og han indrømmede at han ikke selv havde opdaget det, og at det var godt det blev gjort.

-Berta