Det er svært at være her synes jeg. Jeg er ikke meget for at være sådan nogle steder. Der er jeg glad for, at jeg kan sige til mig selv, at det er for mit eget bedste. Jeg siger også, at jeg ikke skal rejse i dag. Hvis det er helt galt, jamen så kan jeg blive her de næste 5 min. hvis jeg ikke kan overskue mere.
Jeg sover ikke optimalt, og jo jeg er en bange lille pige, som ikke kan finde ud af en skid.
Jeg savner min mand, og jeg tænker meget på ham. Jeg er glad for, at han kunne gennemføre sin behandling, for så tænker jeg, at jeg også kan. Jeg prøver at finde de posetive ting frem. Dem kan jeg finde en masse af, og det er jeg glad for, men det er svært lige midt i det hele. Jeg tror på det, bedre kan jeg ikke gøre det.
Mine relatinoner tror også på mig, det hjælper også en del, og det må jeg hellere leve op til.
Nå jeg tænker på, at jeg bare vil hjem, så tænker jeg, at det er nemmere at være nede på alkohol funtionen, der kender jeg da i det mindste de andre, og da er jeg ikke så bange. Men der flygter jeg jo bare igen.
Jeg vil være stærk, også gennemføre det her.