15 dage siden jeg har skrevet dagbog. Har ingen tid. Har intet.

Ordene forsvinder ud af hovedet på mig før de kommer ind. Alt forsvinder. Alt opstår. Om og om igen. Kan ikke rigtigt holde fast i noget.

Th er mere fantastisk end nogensinde før.
Veninderne er skønne. De er flyttet ind heromme efter mine forældre er taget på camping. Hvilket jeg er virkelig glad for. Vi kan ikke sammen mere. Det hele går op i en spids, det hele er begyndt at krakelere. Glansbillederne forsvinder ud i det blå. Og her er ikke mere tilbage. Ikke flere chancer for at få livet til at gå op. Det hele er væk. Det hele bliver væk. Forsvinder. Forsvinder sammen med mig