Kære dagbog,..jeg er nu gået igang med at lede efter en ny ven.

Det er lidt irreterende at hun absolut skulle være sådan...jeg ærger mig...vil gled simpelthen fra hinanden..og jeg som endelig havde troen på, at vi altid ville være venner.

venner som kunne sige alt til hinanden. fortælle alt det vi ville. Men sådan er det bare..så der er nok ikke noget at gøre ved det.

men jeg vil prøve om jeg kan huske hende for alt det posetive hun gav mit liv. farvel

Kenny Raun.

ps : sjovt, jeg mærker det nu som om..at det var meningen at det skulle ske..en tanke der kommer til mig??