Kære Dagbog!

Ja, 45 min., det er så lang tid en psykolog samtale varer... hold da op, det kan godt være lange 45 min. hvis man ikke siger noget!

Jeg var nærmest lammet i den første halve time og kunne ikke bevæge mig, dårligt få vejret og følte i det hele taget et ret stort ubehag ved situationen. Ikke fordi hun ikke var flink og til at snakke med, for jeg fik da et godt indtryk fra starten, men det hele er bare så uoverskueligt at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde og ende.

Der er så mange ting jeg gerne vil snakke om eller bare fortælle om, men det er bare så overvældende når man har ventet et stykke tid på at komme til en sådan samtale og så lige pludselig er man der bare!!! Nå, men det endte da med at jeg fik sagt lidt i det sidste kvarter og egentlig er jeg faktisk meget godt tilfreds med min egen indsats og glad for at jeg mødte op for det var faktisk også meget svært!

Noget andet er den rent økonomiske del af af det her psykologprojekt! Selv om man har en henvisning så er der en egen-betaling på ca. 200-300 kr og hvis man så kommer til samtale 1 gang om ugen, løber det jo smadder hurtigt op i 1000 kr eller derover om måneden... Det er altså rigtig mange penge! Jeg må se om jeg ikke kan få kommunen til at hjælpe med den egenbetaling da der jo trods alt er tale om krise der er opstået som følge af både psykisk og fysiske problem. Det må kunne lade sig gøre!

Jeg har en tid igen næste uge og så må jeg se hvordan det går. Har nu en fornemmelse af at det kommer til at gå godt, det her...

Ellers går jeg og venter på en ny tid til et såkaldt psykiatrisk tilsyn for at få vurderet min Sertralin-dosis!

Dagens ord: Livet er hvad man gør det til!

Din Ashley