Min er ved at være fyldt bristepunktet, og der er ikke meget plads tilbage. Er spændt på om den holder i sømmene, eller om den måske en dag revner og det hele vælter ud. Synes at den er lidt tung at slæbe rundt med for tiden, men kunne ikke drømme om at sætte den fra mig, og bare lade stå til. Indholdet har hver for sig en værdi, og jeg har en tro på at få det bedste ud af det.
Det giver hak i sjælen, trist og blødende hjerte at bære rundt på alt den overvægt, men også styrke til at kæmpe sig videre. Håber hele tiden på at være nået toppen af bjerget, og så alligevel ikke – for hvilken nedtur får jeg. Bliver min rygsæk gradvis lettere eller flyder den over, og jeg ender i et bundløs sort hul hvor jeg famler efter lyset. Tankerne er mange og det tære på kræfterne..

Hmm giver mig selv et spark bag i – det skal nok gå !