16 år siden

vente....vente...vente

Hvad vil du være?
Marie Martin...
10 år siden
Dating.
Ruth Christe...
7 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
7 år siden
Kan jeg mon lære at elske...
Neola
3 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
11 år siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
9 år siden
Et digt
Peter Munk (...
10 år siden
dating.
Ruth Christe...
7 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
7 år siden
heh, lægeerklærning, - en...
Kenny Raun (...
9 år siden
Barndomsdrømme - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fucking nympho - Kasper L...
Kasper Lund ...
8 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Vente…… Vente…… Vente….. Vente…..

Ja, så har man vist fået ideen. Jeg går lidt i en venteposition. Sådan er det vel med den sidste tid af graviditeten. Det er sådan set godt nok – jeg går ikke og keder mig, overhovedet ikke, forbavsende nok ikke. Men tiden må godt gå lidt hurtigt alligevel. Det gør den jo som sådan også.

Vores hjem ligner en banegård – eller noget. Det er fordi vi er begyndt at pakke alle tingene ned. Bare lige så stille. Der står nok 10 fyldte flyttekasser nu – samt alt babyudstyr på gulvet. Det er lidt irriterende, men på den anden side og et godt tegn til det, der videre skal ske. Det som snart sker. Hus og barn.

Var til læge den anden dag. Jordemoder er gået fra lille baby, til normal baby, til stor baby.. Læge siger nu – at han bare er hel normal størrelse. Tror mest på læge. Han mærker ordentlig efter – ikke bare tjat tjat som jordemoder gør. Skal scannes snart, så får jeg da endelig besked. Man siger jo nu også – at som hovedregel så ligger ens eget barn aldrig så langt fra ens egen fødselsvægt. Og jeg var helt normal, 3300 gram. Et styks af dem, tak!

Han fylder meget inde i maven. Går en tur hver dag, men den er godt nok kort, for det begynder ret hurtigt at gøre ondt. Giver sådan et jav i den ene side. Men det er dejligt at komme ud hver dag. Luften er så frisk på denne tid af året.

Jeg sover ikke så meget om natten. Skal tisse hele tiden. Men det er jo også alt sammen meget normalt og ting jeg godt vidste ville komme. Men derfor er det mærkeligt alligevel.

Skal til fest de næste to lørdage. Er spændt på hvor længe jeg kan holde den kørende. Det er sgu ikke let at sidde ved et bord i længere tid af gangen. Folk er da heldigvis meget forstående og bare glade for jeg kommer. Bliver nu godt at se kolleger igen her på lørdag. Mærkeligt at tænke på, at livet på arbejdspladsen bare kører videre uden man selv er der. Hvordan kan den det? Jeg er jo uundværlig!!!

Nå – men tror for resten jeg er ved at blive syg. Har totalt ondt i halsen og har det sådan lidt influenzaagtig. Det kunne lige passe – det gider jeg bare ikke. Måske man skulle lave sig en ordentlig kande te…..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget vente....vente...vente er publiceret 26/10-2007 10:02 af hemo.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.