De tre hårdeste måneder i mit liv er netop overstået, og jeg har været meget tæt på at give op. At få et job, der i den grad kræver et socialt engagement, har været en kæmpe udfordring for mig, og der er så mange ting ved mig selv, jeg føler, jeg skal lave om på, eller i det mindste gøre bedre.

Dette er første gang, jeg er gået i gang med noget, som jeg ikke på forhånd har været sikker på, jeg kunne klare. Det er sikkert sundt, men også i den grad skræmmende. Hele mit syn på mig selv er under hastig forandring - jeg tror til det bedre - men jeg føler, at jeg står lidt alene med det.

Nu får jeg to måneders fri fra det sociale engagement og der er tiltrængt. Skal godt nok på kursus i København næste uge, men det glæder jeg mig til. Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har været i København, og da var jeg så fuld, at jeg ikke husker ret meget af det (hvilket jeg er taknemmelig for!).

Har forresten lige indsendt et lille rim med titlen "Forløsning". Det er godt nok mange år siden det er skrevet, men kom lige i tanker om det og reproducerede det så godt jeg kunne. Jeg skrev det til min moster engang hun havde hård mave.