Den sidste cykelsmed der under salgskurset forsøgte at sælge mig en cykel til min opdigtede mormor - viste sig ikke helt at have glemt mig..

I dag - på vej ud med affald - passede min udlejer mig i hvert fald op med en lille seddel med otte tal på. Først kunne jeg ikke lige regne ud hvad det var der var skrevet på bagsiden af bordreservationen til Zapata. Han snakkede løs om hvor godt det havde været at jeg havde taget mig tid til at være med - de havde snakket om mig stort set under hele middagen.. Sødt.. Og nummeret var i øvrigt til "ham den lille cykelsmed"..

Sødt - meget sødt..

Smilede for mig selv hele vejen op af trappen til min lille lejlighed.. Pigens charme virker jo så tilsyneladende stadigvæk.. Wuhuu!!