Når jeg lærer nye mennesker at kende, tænker jeg tit, at jeg godt kunne tænke mig at skrælle deres yderste lag af - og få lov til at føre en privatsamtale med deres hjerne. Velvalgt - hjernen, ikke hjertet.

Jeg er stadig ung, men i min verden går hjernens fornuft over hjertets banken, i hvert fald lige nu.

Netop derfor er det hjernen jeg vil føre ovennævnte samtale med. For at blotte folk indtil sjælen - og for at stille dem spørgsmål de sandsynligvis normalt ville lyve omkring. Ikke fordi jeg vil snage - men fordi jeg vil finde frem til de detaljer, de selv har glemt, jeg vil snakke med deres underbevidsthed.

Jeg vil vide hvad der har formet deres liv, og hvad der præcist har gjort at de er netop hvor de er nu.

Senest en kammerat, som valgte en højere uddannelse fra. Ikke fordi han ikke havde evnerne til det, drengen er af de smarteste jeg kender indenfor hans område, men fordi han ville kede sig. Fysisk kedsomhed kunne han ikke affinde sig med - og hvad gør man så? Man finder noget der i højere grad udfordrer fysikken - og i ringere grad hjernen. Lige pt virrer han mellem to valg - det mere fysiske eller det mere hjernekrævende - vælger han det ene over det andet, kræver det et offer. På sin vis sidder vi i samme situation.

Han sagde det selv - vi burde holde vores egen grill-fest, drikke os en tur i hækken (han har en hæk - og han har været i den, i mest bogstavelige forstand, dog kun alene indtil videre) og først rydde op dagen efter. Han vil gerne have mig med, for jeg er stærkere end ham. Ikke fysisk, men mentalt. Han påstår at min styrke smitter, når jeg er hos ham. Han tænker bedre.

Jeg talte med ham i telefonen, og begyndte at spekulerer på mit fremtidige liv. Med ham kunne jeg fortsætte den drøm jeg har nu. Lige nu. Jeg kunne få al den omsorg, al det modspil, al det kærlighed og på det ene eller den anden måde alt det jeg nogensinde har drømt om, sammen med ham. Ser det stadig sådan ud om x antal år, så gør jeg det.. I'll go for it.. Kan man ikke få "the one", så kan man få noget der er næsten lige så godt - og ham her er så absolut værd at bruge et liv sammen med..

MEN

(det er altid et men - også i dag)

København venter lige om hjørnet. Jeg glæder mig til at komme derover. Til at starte mit nye liv. Til at møde nye mennesker, til at bo et sted hvor jeg kommer til at måde folk, der ikke aner en flyvende høstblomst(! -mindre kan ikke gøre det) om hvad jeg studerer. Som er ligeglad med hvordan jeg ender mine dage. Tænk om jeg blev en bums..

Jeg vil også gerne have en privatsamtale med min egen hjerne.. Vi skulle helst være enige om kursen fremad..

-Yo Brain
-Yo Princess
-You're looking tired
-I know. You make me think to much.
- Well - what did you expect?!
- Ha - I don't know.. Guess I should thank you instead?
-Indeed. I requires quite a lot to convince you that I'm working you know!!
-I require a lot from you, I know - is it too much?
-No. I'll do whatever you ask me to. I'll do my best for you!
-I really appreciate that! Are you ready for the big city?
-I think so yes.. Haha - you got that? I THINK so!!
-Brain?
-Yes..?
-No matter what happens - let's never forget to laugh okay?
-I promise you that!!
-Let's go then.. Swipe the dust from your empty spaces of memory - we're gonna need it!!
-Everything for you princess.. Your wish is my command..