Kender I de der meganederen personer, der er bygget af nederen, dybbet i nederens nektar, og svøbt og støbt i nederen og med en død rotte på toppen?

Det er de der folk der ALTID står parat, så snart noget er gået galt for dig, eller du har begået en fejl, til at håne og plage dig, og sige "Hvad sagde jeg", eller min personlige favorit klassiker: "Det kunne du sq da ha regnet ud på forhånd!"

Disse Jantelovens vogtere, disse murphy's apostle, skulle tage deres lidt for stramme røvhul og lukke det i en sådan grad, at end ikke Fritzl ville kunne få noget igennem.

Fluekneppere!
Stratenrøvere!
Fnataber!

Ja, jeg falder og snubler, ja jeg skal sætte mine fødder på usikker og uprøvet grund, og ja det gør ondt at skulle bære det tunge ansvar det er at tage ansvar for sit liv UDEN for de faste og vandte rammer.

Når studenter kigger sig omkring, har de åndssvagt mange muligheder. De kan blive både advokat, læge, merkonom osv.
Bare ærgerligt de stod og havde brug for nogle nye briller!

Se man kigger på den der Koordinerede tilmelding (KOT) Og tænker: Nej med det her snit, kan jeg blive det, og det og det og det og det.
Og der kommer problemet! De kigger først på deres interesser, derefter deres snit, der angiver deres muligheder. Så tager de deres interesse, og forsøger at stoppe dem ind i kasser. Kasser som andre har bygget i form af forskellige uddannelses linier og guides.

Ja jeg kan blive både økonom og tømrer, men hvad hvis mit kompetenceområde, og endnu vigtigere, interesseområde ikke lige passer ind i nogle af samfundets, noget fantasiløse, kasser?

Så ja hvad er der tilbage i samfundet for eventyreren her? Intet, så jeg må hugge mig en niche selv! Og det har jeg tænkt mig at gøre.

Og ja jeg snubler og jeg skærer mig på livets torne, men jeg skærer mig kun på den samme torn én gang.

Og ja, der er folk derude som jeg har brug for at lære fra, men de er desværre ikke allesammen på ét eller to studier. Og da jeg ikke har de store forestillinger om at de kommer og banker på min dør, tjaah, gæt hvem der så må komme til dem.


Så til alle jer, Jantelovens jammerkommoder!
Fuck jer! Le I bare!

Jeg træder min egen sti

Jakob S. Arndal

-Tanker Fra livet