Så sidder jeg her igen, må hellere bruge min tilmålte tid ved computeren til at få renset ud i systemet.
Du lovede dig selv, at rette op på dit liv, nu har du så brugt 6 ud af 16 uger på at sove 16 timer af døgnets 24 - så nu må du da være udhvilet.
Det var så meget nemmere da du turde konfrontere dine følelser, i stedet for at have dem under stadig kontrol, læs det ord bag fra, og du har ordet for hvad du ikke ønsker mere af!
Et liv på skyggesiden er ikke et liv - det er reen overlevelse. Der er ingen vej uden om hvis du vil videre må du gå lige frem. Du er ikke alene med din smerte, nogen deler den med dig, og ved du hvad? du påfører andre den. Dem du elsker står alene uden at forstå, det fortjener de ikke. Du kan ikke bare give op - prøv noget nyt, det er aldrig for sent, sæt dig nye mål, når de gamle er uopnåelige.
Livet som sådan kan betragtes som et rollespil, men her er ikke "time out" mulighed for at tage en scene om, eller sige: "jeg er ikke død - kun såret". Jeg er såret, jeg har ladet mig såre, for mine forventninger blev ikke indfriet, men da forventningen var et ønske og ikke et krav, fik jeg ikke det jeg ønskede, men derimod det jeg havde brug for.
Hvad er forudsætningen for et godt fundament? Grundighed, stabilitet og omsorg i alle dine handliger, sammen fattet i et ord bliver det kærlighed.