Det er klassisk søndag. Jeg var sent ude med min søster og en af hendes veninder igår. Drak nogle øl med helt fremmede mennesker i baren fra Holland, der kendte min kusine. Utroligt søde var de.

Idag træthed og manglende lyst til at starte arbejdet op igen, og så savner jeg fyr.

Forudsigeligt.

Og simpelthen også så rart. Det er en sejr, at jeg helhjertet ikke savner J, men savner fyr. Det skulle ikke være med ham og alt det der, men det er en sejr at mærke, at det er ham jeg føler varme for, ham der er et klogt og godt menneske, og ikke J, der trukket mig igennem så mange hårde perioder.

Det er en sund frøken S. Gid jeg også havde været rigtigt forelsket. Og gid han har det godt. Det håber jeg.