Har det som i Pernille Ydings digt:

"overvejer at bryde sammen
tror godt jeg ville kunne retfærdiggøre det bare lidt
og intet tidspunkt er vel mere velvalgt end nu"


Tog i byen i går, mødte sød fyr, som jeg snakkede med hele aftenen. Pludselig kom eks og tog mig ind til sig..ville manifestere sit ejerskab... alt i mig blev smerte...tårerne røg ud og jeg endte med at tage hjem.... Da var aftenen ligesom ødelagt.

Han gik efter mig og spurgte om vi ikke skulle tage hjem til ham..nej, for fanden...forbløder sgu da....

I dag er jeg ét stort åbent sår.
Han har lige skrevet, at det var dejligt at have mig i sine arme, jeg svarede: "Det er kun fysisk"..


Bløder bløder