Jeg har boet alene lidt mere end et år nu. Da jeg først flyttede ind i min egen lejlighed, fik jeg at vide at man i længden godt kunne blive lidt mærkelig af at bo alene. Det er forkert, det går meget hurtigt. For mænd er bæster, flok dyr. Vi vil ikke være ensomme, vi vil til tider gerne være alene, men aldrig ensomme. Vi har brug for selskab, og overlever ikke længe uden det.
Dem af jer som har læst mine tekster herinde er nok godt klar over jeg er dybt deprimeret hvad mit forhold til kvinder angår. Cant live with them, cant live without. Det er den samme gamle klagesang.
I aften, det vil sige fredag aften, var jeg i byen med min ven Rune. Vi mødtes hos mig, tog på Ritz på Istedgade. Det er et dejligt sted. Det underholder mig at folk altid har så travlt med at kigge sig selv i spejlene bag baren. Men sådan er det vel uanset hvor man tager hen nu til dags. Vi forsatte på Jolene, og det efterlod mig med en frygt for- og længsel efter alderdommen. Jeg grimmer mig over det faktum af vesterbro er blevet et in-sted. Jeg har følt mig hjemme her siden jeg var lille, men det ved jeg ikke om jeg gør længere. Det på trods af jeg for første gang har min adresse her. Sidste stop var Mærkbar. Det er sjovt som alle kender det sted, det er i hvert fald min opfattelse. Det er nok på grund af navnet - det er mærkbart. Jeg er ofte dalret forbi i de sene nattetimer, og har altid moret mig over at kunne se en lige så stiv Rasmus Nøhr der nede, som jeg sekv. Men det er slet ikke som jeg havde forventet. Jeg var alt for træt da jeg sad der nede, hvilket gjorde det hele problematisk fra starten. Men det var okay.

Fredag var en god dag, men mine tanker forsvandt til sidst og gjorde mig træt. Måske var det den anden vej rundt.
Jeg vil gå i seng. Ha' det godt.