Var den første min far sagde, da jeg besøgte han i går - ingen tvivl om at han var glad for at de mig. Han har fast vagt på, til at hjælpe og passe på ham. Han gik dog imens jeg var der. Min far virkede til at have det lidt bedre, var ikke så manisk, men langt fra klar. Han talte meget om hvad der var sket i 60´erne, erhvervsmæssig og med hans rally og orienteringsløb, samt de 3 gange han var blevet by mester.
Jeg har flere gange taget mig i lysten til at informere min søster, men dæleme nej – det er slut. Må indrømme at det er hårdt at stå med det alene, når vi er to søskende, men der er ikke noget at gøre ved det, sket er sket, og hun ønsker det ikke anderledes !
Har ikke været på toppen de sidste dage. Synes at der er for meget kaos omkring mig. Kunne indimellem ønske at jeg havde et sommerhus – hvor jeg kunne gemme mig lidt, men ville på den anden side nok hurtig savne min klippe (Claus) og Bella.

Må hellere få lagt lidt fra dagen, inden André kommer hjem på forlænget weekend.