Det blev vores tur til at hjemtage børnehavens han-nisse, Julius. Og jeg siger det ligeud; det følgende er genre-autentisk og skrevet til 3-5-årige, efter arbejde, efter aftensmad, efter oprydning, nærmest efter sengetid, i en syg rus af viral snotnæse og pibende bronkier.
(Julius' point-of-view:) Mandag tog jeg med hjem til Storm. Han viste mig rundt i lejligheden og jeg fik straks en masse go'e ideer til drillerier. Da hans mor kom hjem, fik vi ikke lige hilst på hinanden, så hun gik i gang med at lave en aftensmad som ikke lige huer nissen her. Hrakkebøf. Øv-ha. Jeg kan næsten ikke sige det, uden at kaste op. Så var det jeg gjorde mig usynlig. Da Storms far dækkede bord, spændte jeg ben for ham. Det var meningen, at han skulle vælte ind over maden, så det hele smadrede og vi kunne få noget risengrød i stedet for, men desværre gik min plan galt. Storm spurgte mig, om nisser mon spiser rødbeder, men det gør vi altså ikke og nu var jeg blevet så sulten, at jeg blev sur. Jeg skældte Storms mor ud og sagde, at det var for dårligt - sidste år kunne hun godt finde ud af at lave risengrød, så hvad lignede det med sådan en ...hrakkebøf, øv-ha. Da hun var lige ved at græde, sagde Storms far, at han nok skulle hente risalamande. "Ja, OG nisseøl," tilføjede jeg. Min mave rumlede så højt, at jeg troede det var begyndt at tordne, men så kom risen på bordet og det skvulpende, søde øl i en kop. Jeg holdt så godt fast i min kop, at den væltede, da Storm ville sætte mig på skødet. Spild af go' øl, siger jeg.
Storm puttede en masse små, hvide slikpiller ned i en kop. Jeg fik også lov at smage, men de var alt for stærke til mig. Jeg måtte tømme resten af min nisseøl, for at få pebermyntesmagen væk, men det gjorde heller ikke så meget, for jeg blev helt svimmel og søvnig. Jeg gemte koppen for ham. Det var lige inden han skulle sove, ti-hi. Storm fik læst højt af en bog om Harry Potter. Den kender jeg godt, der er nemlig nisser med, skal jeg sige dig. Bagefter gjorde han noget helt vildt, som jeg aldrig før har set, i mit 307-årige nisseliv og jeg har ellers set lidt af hvert. HAN PUSTEDE EN BALLON OP MED SIT ENE NÆSEBOR. Altså HELT OP. Bagefter gjorde han det samme MED DET ANDET NÆSEBOR. "Det knaser i ørerne," forklarede han mig. Og så måtte jeg jo også prøve. Ballonen blev ikke ligeså stor, som hans. Jeg prøver igen, senere. Men først fik jeg en lille lur sammen med Storm i hans seng.
Da hele familien sov, var det tid til mine nisse-drillerier! Først tapede jeg deres stuedør til med julepapir. Så satte jeg mig på gulvet og prøvede at puste balloner op - med næsen. Jeg pustede og pustede; det tog noget tid, og det knasede gevaldigt i ørerne, men endelig fik jeg pustet syv fine balloner op. Bagefter vendte jeg alle stolene om, så de stod med benene strittende i vejret. Og endelig fik jeg fat i Jens - det er ham nissen der kommer med gaver til Storm - og overtalte ham til at lade MIG sidde med gaven her til morgen.
Hu-hu, jeg kan høre noget der pusler. Jeg tror de er ved at stå op nu. I øvrigt har jeg også puttet hans sutsko i fryseren. Men det opdager han først, når han kommer hjem fra børnehave i dag! Mu-ha-ha-ha!