6 år siden

Forfra... Hvor længe kan det blive ved?

Min tur til London...
Kianna Kitte...
1 år, 5 måneder siden
Udtrækssofa og ubarberede...
Victoria Wan...
4 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
4 år siden
Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
4 måneder, 15 dage siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
2 år siden
Skrible-maskinen kører ig...
Kianna Kitte...
1 år, 10 måneder siden
Idag blev min niece døbt....
Kianna Kitte...
1 år, 5 måneder siden
En krone for dine tanker?
Karen Kris
5 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
7 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
5 år siden
Spaden, og Distortion - K...
Kasper Lund ...
3 år siden
Så her er jeg.......
Anonymusmama
1 år, 10 måneder siden
STÅR PÅ EN SKILLEVEJ
ingelnielsen
6 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
2 år siden
Åh ja. Det er så fedt at være mig. Jeg går stadig på kursus, men langt om længe kan jeg lide det. Før juleferien fortalte min daværende vejleder, at hun stoppede og rykkede ind til en anden afdeling. Helt fint, så jeg blev rykket over til den anden vejleder. Men så skete der noget, som vi kursister ikke havde set komme: Den vejleder, jeg var rykket over til, stoppede med øjeblikkelig virkning for tre fredage siden. Det var altså weird. På under to måneder har jeg mistet to vejledere. Nu er jeg på min tredje, og han er fandeme dygtig. Han inspirerer mig. Før følte jeg mig til grin, det gør jeg ikke mere, og endelig får jeg den undervisning, jeg har ventet på. Jeg var heldig, hvis der var undervisning 2 gange om måneden. Nu er der undervisning tre gange om ugen. Det kan jeg lide. Jeg får alle de mange input, som jeg ikke fik, da jeg startede på kursuset i oktober. Det var på tide, og så med en vejleder der kan sit kram og gør undervisningen sjov, så tiden flyver af sted. Kan man bede om mere?

Jeg var til møde på mit jobcenter i dag. Jeg troede, da jeg fik brevet, at jeg skulle snakke med den sædvanlige person, men næ nej. Jeg skulle snakke med en ung gut, slutning 20'erne, start 30'erne. Han var skide rar at snakke med. Han fortalte, at han selv har været min situation. Det er sku rart. Endelig en socialarbejder, der kan sætte sig i min situation. Det har jeg ikke oplevet længe. Vi fik da også lavet nogle aftaler, og så ringer han til mig om en 2 ugers tid. Jeg tænkte: "Hvad?", da han sagde det. Det er noget helt nyt. En socialarbejder, der vender tilbage til mig. Øh, okay. Jeg synes, det er sku da mærkeligt. Nå ja, der er en første gang til alt.

Den praktikplads jeg skulle have. Den er borte med blæsten. Chefen bliver ved med at udskyde datoen for, hvornår jeg skal starte, og kommer med undskyldning på undskyldning på undskyldning. Jeg synes, at jeg har givet hende så mange chancer for at vende tilbage til mig et svar. Jeg kan ikke tage det mere. Jeg vil ikke høre flere undskyldninger fra hende, plus hun er skrub forvirret. Dette år er et #noXcuses år for mig. Jeg skal ikke i praktik hos hende. No way. Jeg er i gang med at søge ny praktikplads, og så kan hun rende mig et vist sted.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Forfra... Hvor længe kan det blive ved? er publiceret 05/02-2013 19:01 af Gittepigen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.