Uff, jeg kan mærke det. Det er koldere i lejligheden. Min tunge dyne har pludselig sin berettligelse, og jeg har hurtigere lyst til at hoppe i kassen om aftenen.
Op og på job, trommerum trommerum. Frygter mit liv bare kommer til at løbe afsted uden forandringer, uden indhold, uden andet end fra hånden til munden helt til næste sommer, hvis ikke jeg passer på.

Må lave planer. Ferie og weekendplaner. Må have ting at se frem til, der er andet og mere end en fredag og lørdag med højstilkede eller fad.

Jeg er blevet træt af mig selv og mine byture og følelsen af at være sammen med mange forskellige. I virkeligheden har det slet ikke været så voldsomt, men det er intetsigende. Måske et kort boost til selvtilliden, og noget at fortælle de satte veninder, næste gang de spørger. Ikke andet. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for ligesom 'at gøre mit liv' på den rigtige måde.

Mit arbejde betyder for meget for mig. Min venner utroligt meget, men tilsammen føles det alligevel som om, det ikke er nok. Et projekt.