Ryger og spiser for meget - drikker og elsker for lidt. Alt sammen noget, som jeg ved at jeg selv er herre over, meen underlig nok, så er der altid en undskyldning. Den ene dårligere end den anden, og så alligevel – kanon gode. Vil mene at jeg er lidt af en lystløgner mht. at dulme. Der er ikke de historier jeg kan fortælle mig selv, og som synlig har sat sine spor på konditionen og sidebenet. Kunne selvfølgelig prøve at elske mig slank – til stor fornøjelse for min mand, men min medicin har lagt en låg på denne aktivitet. Kunne også begynde at drikke og blive lidt mere frigjort, men det kan jo også ende i et problem. Hvad har jeg så tilbage. Jeg skal ikke ryge, ikke spise ( så meget ), eller drikke, så er der ikke andet for, end jeg må elske med min mand hver gang - lysten til andet melder sig, plus det løse ! Han vil nok se det med andre øjne - indtil han indser, at det er for at dulme mine nymfomandiske tendenser til at paralysere mig selv. Stakkels min kære mand ;-)