Påskeferie - lækkert! Har ikke haft så mange dages ferie siden jeg var arbejdsløs sidst, og det tæller næsten ikke. Synes nu ellers det er gået alt for hurtigt, har jo slet ikke nået alt det jeg gerne ville... Men har i hvert fald nået at drikke mig fuld, og det er jo vigtigt! Var i byen onsdag med et par venner, mega god aften, men så - pludselig, gik dankortterminalerne ned, hvad er nu det for noget pjat? Så gik hele Kbh. ellers i stå... Det er faktisk ret vildt hvordan man ingenting kan uden et dankort, der er jo ingen, der har kontanter på sig mere. Så der døde festen jo så lidt. Men så var det jo heldigt jeg lige kunne samle AB op på vej hjem. Da vi kom hjem havde vi ikke sex - på den gode måde. Vi lå bare og faldt i søvn sammen - hvilket faktisk var helt vildt, hmm, fint vil jeg beskrive det som. At vi bare havde nok i at kunne ligge helt tæt. Dagen efter tog vi ud og var kulturelle og gik en tur, meget hyggeligt.

Kan ikke rigtig finde rundt i det her AB noget. Han rejser lige om lidt og er væk i 3 uger. Så har sådan set også besluttet mig for ikke at tage for meget stilling til det før han kommer hjem, men det er lige som om det er lidt for let, måske. Ikke at jeg præcis ved hvor jeg har ham, tænker længe over hvad jeg skriver og hvornår jeg skiver, sådan er spillet jo. Men det burde bare værer sværere. Når vi sover sammen, sover jeg fx helt vildt godt, som i at det ikke er underligt at skulle ligge der sammen med ham. Og vi har noget at snakke om. Og han er helt vildt sød og giver hele tiden komplimenter. Er bange for det måske er lidt for nemt... Fuck det er svært at forklare, men ja - tror måske bare ikke det skal være så nemt og ligetil. Gider ikke tænke over det... Nu hygger jeg mig, og det er det vigtigeste...

Ellers er ferien gået med lidt mere bytur, rengøring, shopping, krea-krea-ting og sådan noget. I morgen står den så på eneste påskefrokost i år, med familien. Det eneste jeg rigtig mangler at få gjort er at sove og skrive jobansøgninger. Ja så er man på den igen, min kontrakt løber snart ud, og så er man der ude igen - blandt de arbejdsløse. Fuck hvor jeg ikke orker det!

Gad vide om jeg ikke bare skal tage det som noget positivt, at det hele går så let med AB? Er bare vant til, at man skal kæmpe sig til tingene. Man burde måske bare glædes ved, at noget går så nemt og ligetil?

Søs har ps nu mødt AB, og synes han var sød. Det er jeg virkelig lettet over!