Hey dagbog, Jeg tænker på et par ansigter som jeg kunne skrive til, men ikke gør. Det kommer der nok ikke noget godt ud af alligevel..Så mange minder, de fleste af dem dårlige...jeg var på den tyske teamspeak...sammen med gutterne..og der var en der sagde noget om at hende der var på sammen med os, bestemte over ham fyren..som de plejer at drille lidt med..og hun siger altid, at han han nok kommer til at sove ude på altanen..heh, jeg kunne lige lade være med at skrive den gamle vits med at Kvinder=ondskab...efter den formel med, at Tid er penge..og vi alle ved at penge er roden til alt ondt..osv osv..som ender med at vise at kvinder = ondskab. Det måtte jo komme fra mig..sagde hun, hvilket var lidt underligt..for hun havde jo ellers sagt, at hun regnede mig for at være den venlige type, der aldrig altid snakkede om, well you know....jeg har vist fået sprængt de illusioner. - men sjovt nok, har det været kvinder der har smadret alle mine drømme i virkeligheden...

Men jeg rejser mig igen, altid...spiller "deadman's gun" sangen...passer så godt ind i det hele...er i et sorgmodig humør..jeg ved hvad der kommer, det er...bestemt fra starten, og vejen er blevet smal og tydelig...tiden presser mig fremad, kan kun fange momenterne indtil det er forbi.

efter middag er det workout tid...so the Phoenix can rise.