Claus tog min vagt i onsdags og jeg fik ordnet persiennerne. Talte med ham omkring kl. 22,00. Han sagde ”nu gad han ikke mere. Var ved højskolen og ville holde fyraften”. Fint tænkte jeg, så er han på vej hjem. Jeg sad og så comedy og forventede at han snart kom ind i indkørslen. Der gik lidt tid, og jeg troede at han havde taget en tur fra.. Telefonen ringede, og det var min lille mand. Han spurte hvor jeg blev af! Ups…..Det var først der kom jeg i tanke om, at bilen skulle til service dagen efter, og han ventede på at blive hentet ude ved værkstedet. Med røde øre og vished om at det kommer jeg til at høre for, kørte jeg ud og hentede ham.

Jeg kan mærke en lettelse efter min henvendelse til lægen, samt genoptagelse af en halv sygemelding. Det vil i mine øjne sige, at det er det rigtige at gøre. Det er bedre at forebygge, end at helbrede når eller hvis det går galt. Jeg har stadig skrækscenariet siddende i mig fra den sidste fulde sygemelding, som varede et år. Der vil jeg for alt i verden ikke hen igen.

Jeg er kommet for tidlig op i forhold til at jeg skal køre i nat, så jeg ville smutte ind under dynen igen.