Vi stryger også, hvis det kunne være noget, får ekspedienten skudt ind mellem ord og halve sætninger og sætninger, der blot er substantiver og en masse adjektiver og de to, en mand og en kvinde, ænser ikke de klemte ord i luftens dirren, mens de slynger og flænser.
Han står med overkroppen skudt let frem, let spredte ben, så ekspedienten nervøst ser ham i spring mod struben, og hun, kvinden, overfor, med vægten på forfoden, hævet en smule, og en mund så sammenknæben, at en idé om læbernes adskillelse forekommer som noget af en anden verden. En længsel efter at være iført høje hæle slår igennem på langs og tværs i dette sekund, de syv centimeter gør tyve højere og retter blikkets retning til lige frem frem for den frustrerende opadgående, men så fortrænger vreden, den altædende, altætsende vrede alt andet, og hans ansigt, hvori de så velkendte øjne troner, dækkes af en diset hinde af rødt. Blod raser og udgydes bag den omsigsluttende hud.
Det eneste, der skiller dem, er et rundt stativ med udvalgte bh'er til en halvtredser, en slagmark på tilbud, og det er kun tilskueren, den unge ekspedient, der priser sig lykkelig over dets tavse tilstedeværelse.